Lillebitte blir man nÄr man sover, BlÞd og lille som en kat man selv har fundet. NÄr man ligger med sin dyne over blir man pludsŽlig borte og er helt forsvundet. Hvor er man henne nÄr man er borte og hvor er man henne nÄr man sover hen? Det er svÊrt at forstÄ nÄr man ikke forstÄr det, for om morgenen er man der altid igen.
Lillebitte blir man nÄr man drÞmmer, varm og lille som et lys der stÄr og brÊnder. SÞvnen lister ud i alle lemmer og sÄ pludsŽlig er man en man ikke kender. Hvor er man henne nÄr man er borte og hvor er man henne nÄr man sover hen? Det er svÊrt at forstÄ nÄr man ikke forstÄr det, for om morgenen er man der altid igen.